A.H. Riise henter guld ved Meininger's
Non Plus Ultra Very Rare og 1888 Copenhagen XO Reserve hædret med ISW Gold Award.
Previous
Quiz: A.H. Riise ExplorerAwardregnen fortsætter
Endnu en award
A.H. Riise fortsætter medaljehøsten indenfor rom-baseret spiritus. To af vores mest populære blends, Non Plus Ultra Very Rare og 1888 Copenhagen XO Reserve, har netop modtaget den prestigefyldte ISW Gold Award af den anerkendte organisation Meininger’s International Spirits Award. Denne prestigefyldte pris blev givet af en jury bestående af over 200 professionelle smagseksperter, som alle er medlemmer af verdens mest anerkendte kokke- og sommelierforeninger.
1888 Copenhagen – still going strong
1888 Copenhagen XO Reserve er en moderne fortolkning af den rom, som A.H. Riise modtog en medalje for på den store Nordiske Udstilling i København i 1888, hvor han udstillede på den vestindiske pavillon. I dag sætter fagfolk stadig pris på de ravgyldne dråber og værdsætter den milde egeduft og noterne af appelsin, varme krydderier og tørret frugt. ISW-dommerne gav 1888 Copenhagen XO Reserve høje karakterer over hele linjen for såvel visuel appel og aroma som smag.
Very Rare fortsætter sin sejrsgang
I modsætning til det historiske 1888 Copenhagen blend er Very Rare en relativt ny tilføjelse til A.H. Riise familien. Dette eksklusive blend, som er en del af Non Plus Ultra serien, har vundet adskillige priser i de seneste år. Senest blev Very Rare tildelt guld ved Tokyo Whisky & Spirits Competition 2023 (TWSC).